Unge i fokus
De seneste år er Grenaa Gademusiker Festival løbet af stablen sidste fredag i august.
I år er det lavet om.
I stedet afholdes festivalen allerede i næste uge – 24. maj.
Grenaa Gademusiker Festival er en unik musikfestival, som hvert år fylder Grenaas gågader med musik fra små podiescener og afsluttes med en kæmpe koncert på kirketorvet.
Festivalen i maj 2024 var 10. gang at festivalen blev afviklet og var en kæmpe succes, der samlede tusindvis af gæster i byen.
Grenaa Gademusiker Festival er et samarbejde mellem flere af byens største kulturaktører og foreninger. Festivalen drives og udvikles af Foreningen Grenaa Gademusiker Festival og organiseres af en styregruppe repræsenteret af Pavillonen, Djurs Musik og Event Forening, Handel Grenaa, Kulturskolen Norddjurs, Grenaa Gymnasium med Ungdomsunivers/ Arresten og UngNorddjurs som aktive samarbejdspartnere og støttes af Norddjurs Kommune.
Festivalen er i konstant udvikling og er blevet et voksent arrangement, med en sund økonomi, som mange borgere og turister ser frem til at genbesøge hvert år. Efter 10 år ønsker festivalen at udvide organisationen yderligere og få nye kræfter og øjne med ombord. Der er således en åbning for frivillige ildsjæle, som ønsker at være en del af en af de største musikalske arrangementer i Grenaa.
En af de drivende kræfter bag festivalen har været Poul Rønholt, der gennem mange år været formand og økonomisk tovholder. Men pensionen presser på og tiden er nu inde til at give stafetten videre til nye kræfter.
Poul har været en stor del af festivalen og hele foreningen bag Grenaa Gademusiker festival vil gerne takke ham for det store arbejde han har gjort for både festivalen og byen - og for at have påtaget sig tovholderrollen og have styr på finanserne. Pouls engagement har været afgørende for hvor festivalen er i dag.
Der skal nye kræfter til
Grenaa fået har en sund festival med en organisation, der kører og virker, så det er et godt tidspunkt at udvide på og fordele arbejdet ud på flere skuldre. Foreningen søger nu engagerede frivillige, som har lyst til at være med til at tage ansvar og udvikle festivalen på flere områder både i planlægningen og i afviklingen af Grenaa Gademusiker Festival.
Bl.a. er der brug for:
- En skarp tovholder med styr på økonomien, som kan koordinere møder mv.
- En der har lyst til at skabe gode relationer til samarbejdspartnere og sponsorer
- En PR-ansvarlig, der kan fortælle den gode historie og styre markedsføringen i samarbejde med festivalens reklamebureau.
Planlægningen af næste års gademusiker festival er allerede godt i gang og afholdes 23. maj 2025.
Med venlig hilsen Grenaa Gademusiker Festival
For yderligere oplysninger kontakt
Poul Rønholt
Telefon 40 64 40 65
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Vi ses til en uforglemmelig dag!
Den årlige Grenaa Gademusiker Festival blev afholdt med stor succes, og byens gader summede af musik og glæde, mens solen skinnede højt over byen.
En stor tak til alle de talentfulde musikere, som bragte musik og glæde til byens gader.
Stor tak skal også lyde til vores sponsorer, hvis generøse støtte har gjort det muligt at afholde dette fantastiske arrangement. Tak til hver enkelt for deres bidrag til at fremme musik og kultur i byen.
En endnu større tak til de frivillige, som har været med til at gøre det muligt at afholde arrangementet, og har fået det hele til at gå op i en højere enhed.
Vi glæder os allerede til næste år og lover endnu en festival med fantastisk musik, nye talenter og selvfølgelig den fantastiske atmosfære. Hold øje med næste års datoer og planlæg et besøg til Grenaa for at opleve denne unikke festival selv. Vi ses i 2025!
Om lidt er der Grenaa Gademusiker Festival – tre måneder tidligere end sidste år. Det er der en særlig grund til.
Liv i gaden.
Det er på mange måder nøgleordet, når det kommer til Grenaa Gademusiker Festival.
Gennem de sidste ti år har festivalen sat fokus på livemusik ved at spille op i Grenaas gader og stræder.
Især de unge musikanter er i fokus, og det er da også i høj grad på grund af dem, at festivalen falder tidligere i år.
De seneste år er Grenaa Gademusiker Festival løbet af stablen sidste fredag i august.
I år er det lavet om.
I stedet afholdes festivalen allerede i næste uge – 24. maj.
"Jeg synes, det er fedt, hvis vi kan få noget til at ske i Grenaa. Jeg synes, vi har en fantastisk by med en fantastisk geografi."
Det skyldes især de unge, forklarer Poul Rønholt, der er projektleder for Grenaa Gademusiker Festival.
»Vi har rigtig mange unge involveret i festivalen. De kommer fra gymnasiet, Kulturskolen, Arresten og rundt om på Djursland.«
Arrangørerne har dog erfaret, at de unge af helt naturlige årsager forsvinder fra byen, når skoleåret slutter.
»Mange af de bedste musikere er væk til august. De skal studere i en anden by eller ud at rejse i deres sabbatår. Der vil vi gerne have, at 3.g’erne og andre der går ud af skolerne, stadig har mulighed for at deltage.«
Udover et tæt samarbejde med folk i byen, så er Grenaa Gademusiker Festival i høj grad bygget op om ungdommen, fortæller Poul Rønholt.
Han vurderer, at omtrent 150 unge er involveret i festivalen, når man medregner musikere, scenebyggere, lys og lyd og dem der arbejder i salgsboderne.
Grenaa Gademusiker Festival sætter en ære i at udvikle sig.
Festivalen vil gerne dyrke gadens kultur både gennem musikken, graffitikunsten og maden i form af streetfood.
I år er det dog ekstra særligt. Det er nemlig 10. gang, at Grenaa Gademusiker Festival sætter gang i gaderne.
»Du oplever jo en hel masse dygtige musikere. Der er 60-80 koncerter i byen den dag.«
Grenaa Gademusiker Festival har også indgået et samarbejde med Hotel Marina og Kysthotellet Djursland, som tilbyder gratis overnatning til flere af de musikere, der kommer langvejs fra. De giver samtidig gratis morgenmad, hvis musikerne giver et gratis nummer. Foto: Mercatus.
Grenaa Gademusiker Festival blev sat i søen i 2014 af den tidligere sportsjournalist Klaus Hansen.
Poul Rønholt selv har været involveret i festivalen de sidste syv år, og arrangementet står da også hans hjerte nær.
»Jeg er pensionist og arbejder her frivilligt, så jeg gør det for byen. Jeg synes, det er fedt, hvis vi kan få noget til at ske i Grenaa. Jeg synes, vi har en fantastisk by med en fantastisk geografi.«
Mange af de bedste musikere er væk til august. De skal studere i en anden by eller ud at rejse i deres sabbatår. Der vil vi gerne have, at 3.g’erne og andre der går ud af skolerne, stadig har mulighed for at deltage
Derfor håber han også, at festivalen kan hjælpe med at åbne resten af landets – og udlandets – øjne for byen.
Det gør de bl.a. ved, gennem samarbejde med Pavillonen, at booke kunstnere fra hele landet. Samtidig fremhæver han samarbejdet med Stenaline, som giver rabat på færgebiletter til svenskere, der skal have en færgeovergang.
Flere af byens hoteller giver også rabat til overnattende publikummer.
Og det er netop formålet med festivalen, forklarer han: eksponering og stolthed. Også på grenaaboernes vegne.
»Jeg vil gerne vise byen, at vi godt kan lave noget spændende. Jeg arbejder for at skabe stolthed her i byen. Det mangler vi. Vi har meget, vi kan være stolte af, men vi er måske ikke så gode til at vise det. Så er det her jo et fedt arrangement, der giver liv og er gratis.«
Grenaa Gademusiker Festival starter fredag 24. maj kl. 16.00 og slutter af med hovednavnet Pauline på Torvet kl. 21.00.
Grenaa Gademusiker Festival rykker til dato før sommerferien.
Musik i det fri til Grenaa Gademusiker Festival. Privatfoto
Den startede som en festival med fri tilmelding for unge og ældre talenter med lyst til at spille på gaden.
Det blev ændret, så det i dag er Kulturhuset Pavillonen, der booker alle navne.
Og nu flytter Grenaa Gademusiker Festival også tidspunkt for afholdelse af musikarrangementet - til før sommerferien - som den faktisk også tidligere har gjort.
Arrangørerne mener, at tidspunktet passer bedre for de mange unge der er involveret, som kan benytte dette som en afslutning på deres musikalske skoleår.
Festivalen nævner i en pressemeddelelser, at den er i konstant udvikling, gør nye tiltag og retter til og gør netop dette tiltag for at styrke den unge del, der stille og roligt er vokset som en del af festivalen.
Datoen er så på plads for Grenaa Gademusiker Festival 2024. Fredag 24. maj bliver dagen, hvor musikken indtager gaderne i midtbyen sidst på eftermiddagen. Festivalen afsluttes med en koncert på den store scene, der stilles op på pladsen syd for kirken.
Grenaa Gademusiker Festival kalder sig byens festival og støttes af Norddjurs Kommune. Det er `Foreningen Grenaa Gademusiker Festival’ - med Poul Rønholt som formand, der styrer arrangementet. Kulturhuset Pavillonen hyrer musikken.
Handel Grenaa er en vigtig samarbejdspartner, da butikkerne kan trække folk til midtbyen ved at holde længere åbent. Og Djurs Musik og Event Forening er uundværlig, når det kommer til den praktiske afvikling af eventen.
Det er gennem årene blevet en stadig vigtigere del af festivalen, at de unge er med. Kulturskolen Norddjurs, Grenaa Gymnasium og UngNorddjurs/Arresten bidrager med elever, der gerne vil spille og synge og prøve at optræde for et publikum i det offentlige rum. Ungdomsunivers/Arresten og UngNorddjurs stod i år med arresten som base for de unges scene med stor succes. For at hjælpe dem på vej arrangerer festivalen hvert år en workshop.
Det unikke ved festivalen er, at det er en gademusiker-begivenhed. Gaden er her kodeordet. Festivalen vil gerne dyrke gadens kultur, satse på Street Food, give plads til grafittikunstnere, få gang i faciliteter til skaterne. Streetbasket er nævnt som et nyt tiltag.
Nu er datoen på plads, fredag den 24. maj. Festivalens styregruppe har allerede bestilt godt vejr til dagen.